Katten har et veludviklet kranium og et kort ansigt, hvilket
gør dens hoved ægformet, så meget mere som den fordybning, der adskiller næsen
fra panden - stoppet - er meget lidt markeret. Tindingerne er meget store og
inadbuede. Kæberne er korte, og underkæbens lodrette dele er meget smalle og
sidder langt fra hinanden bagtil.
Inde i kraniet sidder hjernen, omgivet af hjernehinden. Der
er intet indvendigt nakkeben. Gennem åbninger passerer nerver og de blodkar,
som forsyner hjernen med blod. Der findes ingen kæbehuler.
Kraniet er dækket af muskler til at tygge med såvel som til
at bevæge ørerne, læberne og snuden. Huden, som er tæt forbundet med de
underliggende væv, er fin og meget lidt bevægelig.
Ifølge Camper og Colin ligger katten i første række af alle
husdyr med hensyn til forholdet kranium-ansigt, som er 1/0,68, og ansigts
vinklen, som er på 41°. I modsætning til de forhold, der gør sig gældende hos
hunden, hvis hovedform er meget forskellig alt efter, om det drejer sig om en
slank, massiv eller mellemlang type, er kattes hjerneskal bemærkelsesværdig
ensartet, og undersøgelsen af et kranium gør det aldrig muligt uden videre at
afgøre hvilken race dyret har tilhørt. Dog findes forskellene, selvom de er
små. De er mest synlige hos det levende dyr og gør det muligt at skelne det
trekantede ansigt hos katte af orientalsk type som siameseren fra den
europæiske korthårskats og chartreux'ens runde ansigt og fra visse perseres
lidt »pekingeser«-agtige ansigtstræk.
Selvom der er forskel på ansigtstrækkene hos de orientalske
og europæiske kattetyper, adskiller kraniets form hos de enkelte racer sig kun
lidt fra hinanden.
Andre forskelle berører øjets og ørets form samt
pigmenteringen af den trekantede næse - eller snude - som oftest er rosa,
blålig eller sort.
Se anatomi, knurhår, kredsløb, kropsbygning, tandsæt.