Foreningen af to gameter eller hanlige og hunlige kønsceller, der danner det befrugtede æg eller zygoten, hvoraf afkommet udvikler sig. Den hunlige kønscelle siges at blive befrugtet af den hanlige kønscelle. Begge kønsceller er haploide, dvs. antallet af kromosomer er blevet halveret ved "meiose, og ved befrugtningen forenes kromosomerne fra hver kønscelle, således at zygotens diploide eller parrede tilstand genoprettes. De hanlige gameter, spermatozoer eller sædceller, er almindeligvis mindre end de hunlige gameter eller æg. De er bevægelige og drives frem af flageller, hvorimod de hunlige gameter er ubevægelige og sædvanligvis indeholder et lager af næringsstoffer.
Den mekanisme, der gør, at spermatozoerne tiltrækkes af æggene, kendes ikke helt, men mødet lettes ved, at begge kønsceller frigives på samme sted og samme tid, når befrugtningen foregår uden for kroppen, eller ved parring, hvis befrugtningen foregår indvendig. Man forstår heller ikke processen, hvorved sædcellen trænger ind i ægget. Når sædcellen er trængt ind i ægget, forsvinder hinderne om de to kerner, og de to kromosomsæt blandes. Efter befrugtningen foregår der en ændring af hinden, der omgiver ægget, og herved forhindres andre spermatozoer i at trænge ind.
.............................................................................................................