Jagthunde apporterende. De tætte krøller vokser ud til tynde
slangekrøller, medmindre pelsen klippes ned en gang om året
HØJDE: Hanner 44-50 cm. Tæver 40-46 cm.
VÆGT: 14-22 kg.
FARVER: Ensfarvet hvid, sort eller kastanjebrun, tofarvet
hvid-sort eller hvid-brun.
HJEMLAND: Spanien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Perro de Agua Espanal.
MENTALITET: Den spanske vandhund er en meget alsidig og
tilpasningsdygtig hund. Den kan uden vanskelighed falde til i en aktiv familie,
hvor den generelt er venlig og hengiven over for voksne som børn. En aktiv og
robust hund. Den er vagtsom, men omgængelig både i forhold til andre mennesker
og hunde. Dens jagtinstinkt er afdæmpet.
BEHOV: Det er en naturpræget arbejdshund, som har brug for
en tidlig socialisering til mennesker og andre dyr. Den behøver desuden megen
motion og beskæftigelse samt nær social kontakt.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Oprindelig fiskernes hund,
som hentede såvel fisk som grej op fra havet. Forkærligheden for vand og for at
apportere har den stadig i behold. Senere blev den andejægernes hund, og i dag
lever de fleste som hyrdehunde med god kontakt til føreren.
PELS OG PLEJE: Når den uldne pels er kort, danner den små
tætte krøller. Når den vokser ud, bliver de til tynde proptrækkerkrøller. Den
fælder ikke, men pelsen skal jævnligt børstes fri for snavs og klippes ned
mindst en gang om året. Pelsen virker fedtet og er praktisk talt vandtæt.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den samarbejder
gerne og er glad for at lære, selvom det også er en meget selvstændig hund.
Træn venligt, konsekvent, kvikt og varieret. Skift mellem forskellige
træningsmiljøer og belønninger. Lad apportering være en del af dem.
OPRINDELSE: Racen er meget gammel og sikkert i slægt med de
krøllede vandhunde fra Italien, Portugal og Frankrig og blandt stamfædrene til
pudlen. Den var engang en værdsat hjælper for både fiskere, jægere og hyrder
langs de spanske kyster. I dag er den mest udbredt i Andalusien, hvor dens hovederhverv
er at vogte geder. Størrelse og pelsfarve kan variere en del, da racen aldrig
har været opdrættet kun for udseendets skyld. Den er sjælden uden for Spaniens
grænser. Racen kan være født med stumphale.