Et nyt samarbejde
mellem Fødevarestyrelsen og dyrlæger skal nedbringe antallet af unødvendige
aflivninger.
Mange af hundene
udvikler adfærdsproblemer, fordi deres ejere ikke har tid til at tage sig af
dem.
Går du og overvejer at
anskaffe dig en hund? Tag en test og find ud af, om du er klar.
Sådan lyder tilbuddet
fra fire institutioner, der er gået sammen om projektet 'Klar til Hund'.
Hvert år afliver vi i
Danmark næsten 12.000 hunde, der ikke fejler noget fysisk. Det tal vil man
nedbringe med kampagnen, der er lavet i samarbejde mellem Fødevarestyrelsen,
Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennel Klub.
- Kampagnen skal
oplyse folk bedre om, hvad det egentlig vil sige, at have en hund.
Ikke tid til at passe hunden
Mange af hundene
bliver aflivet, fordi deres ejere ikke har tid til at passe dem ordentligt, og
derfor udvikler de psykiske problemer, der gør, at de ikke kan placeres hos nye
ejere.
- Der er desværre
mange der - måske som impulskøb eller fordi man ikke har tænkt sig helt om -
anskaffer sig en hund, og så derefter ikke kan tage vare på den.
Ingen hund til Dig?
Testen kan man tage på
kampagnens hjemmeside,
og den viser om man skal/ikke skal købe en hund. Måske fraråder den dig at få
en hund, fordi du er for lidt hjemme, bor i en lejlighed og er ude rejse tit.