Sådan ser axolotlen ud, når den har forvandlet sig til den landlevende form.
FAMILIE: Ambystomatidae. ORDEN: Caudata. KLASSE: Amphibia.
Nordamerikanske salamandre, robust byggede, med et bredt hoved og af middelstørrelse. De indbefatter den marmorerede salamander, Ambystoma opacum, der kan nå en længde på 12,5 cm og lever på jorden. Den findes på skrænter nær vandløb, fra New England til det nordlige Florida og mod vest til Texas. Formeringen sker om efteråret, befrugtningen foregår indvendig, og æggene lægges i lave hulninger på jorden, sædvanligvis forsvaret af hunnen, indtil det næste stærke regnskyl kommer, hvorefter æggene klækkes. Under meget tørre forhold kan det ske, at æggene ikke klækkes før det følgende forår. Hos de fleste andre axolotler som f.eks. den plettede salamander, Ambystoma maculatum, der har samme område som den marmorerede salamander, foregår parringslegen i vandet med et indviklet ritual. Spermaen frigives i en kapsel, eller spermatofor, som hunnen samler op med kloakken. Den plettede salamander, yngler tidligt om foråret, hvor man kan se ret store antal på vej til deres yngledamme. Efter formeringen vender de tilbage til deres opholdssted, hvor de skjuler sig, og kun sjældent ses, indtil næste forår. Æggene klækkes i løbet af 30-54 dage, og larverne er 1,25 cm lange. Efter 60-110 dage svinder de udvendige gæller, forvandlingen er fuldstændig, og dyret går på land med en længde på 5-7,5 cm. De voksne bliver 22,5 cm lange.
Den marmorerede salamander herover, der er mindre end tigersalamanderen herunder, findes undertiden på skrænter nær ved vandløb.
Tigersalamanderen, Ambystoma tigrinum, er den største landlevende salamander.
Tigersalamanderen. Ambystoma tigrinum, kan blive ca. 35 cm lang, og den er således en af de største salamandre på landjorden. Dens navn stammer fra de gule eller lyst olivengrønne striber på oversiden. Den er lige så udbredt som den marmorerede salamander og den plettede salamander, men den lever i lavlandet. Den lægger sine æg i dybe damme, og metamorfosen afsluttes hurtigt. En anden kendt Ambystomatid er Ambystoma cingulatum, der bliver godt 10 cm lang og har grå rygaftegninger på en sort baggrund, der minder om rim på blade. Ringsalamanderen, Ambystoma annalatum, ses som regel kun i yngletiden efter stærk regn, hvor den forekommer i lavvandede damme, fra det centrale Missouri til Vestarkansas og det østlige Ok lahoma. Resten af året er den vanskelig at finde til trods for sin relativt store størrelse, 20 cm.
De fleste salamandre, inklusive axolotler, er sædvanligvis stumme. En bemærkelsesværdig undtagelse er kæmpestillehavssalamanderen, Dicamptodon ensatus, der lever i de fugtige kystskove fra British Columbia til det nordlige Californien og kan nå en længde af 30 cm. Den udstøder en dyb gøen eller skrigen, især når den forstyrres. Som navnet antyder, er dette en stor art. Modsat de andre axolotlers slanke, yndefulde udseende er denne form klodset bygget. Alligevel ser den ud til at klatre godt og er blevet fundet adskillige meter over jorden i små buske eller på hældende træstammer. Næsten alle axolotler har veludviklede lunger, men olympicsalamanderen, Rhyacotriton olympicus, der er 10 cm lang, har usædvanlig små lunger. Den lever i bjergstrømme i Oregons og Washingtons kystskove.
Slægten Rhyacosiredon kendes fra fire arter, der forekommer på sydkanten af den mexikanske højslette.
Neoteni (formering på larvestadiet) er ikke usædvanlig blandt axolotler, hvor den bedst kendte er axolotl, den permanente larve af Ambystoma mexicanum. Den findes omkring Mexico City og trives godt i fangenskab. Nogle arter af salamandre har neoteni i en del af deres område og ikke i en anden. F.eks. foregår metamorfosen hos de østlige under arter af tigersalamanderen i løbet af få måneder, men hos de vestlige underarter udebliver metamorfosen ofte, idet dyrene yngler som larver. Den vigtigste faktor, som bidrager til neoteni er mangel på jod i vandet.
Axolotlerne (familie Ambystomatidae) og plethodontiderne (familie Plethodontidae) udgør tilsammen underordenen Ambystomatoidea, den største gruppe af halepadder med omkring 27 slægter og mere end 200 arter.
.............................................................................................................