Hyrdehunde: En hyrdehund med vagtinstinkt og jagtlyst kræver
en ejer med solid hundeerfaring.
HØJDE: Hanner 71-75 cm. Tæver 66-70 cm.
VÆGT: 30-52 kg.
FARVER: Hvid.
HJEMLAND: Ungarn.
INTERNATIONALT RACENAVN: Kuvasz.
MENTALITET: En kraftfuld, modig og selvstændig vogter af
både kvæg og ejendom, som den dristigt forsvarer. Den er meget forbeholden over
for fremmede, men loyal i forhold til sin ejer. Lederskabet skal dog her være
på plads fra begyndelsen, hvis hunden ikke skal tage magten i familien, så
racen kræver en erfaren hundeejer.
BEHOV: Passende plads at røre sig på i det fri, hvor den
absolut befinder sig bedst. Konsekvent opdragelse fra tidligste hvalpealder,
støttet af flest mulige arbejdsopgaver. Noget gøende.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Aktiv hyrdehund, som
desuden har været brugt til jagt på ulv og vildsvin. Den har stadig en del
jagtlyst, som gennem opdragelse bør holdes inden for visse grænser. Holder sig
bortset fra jagtudflugterne i forholdsvis tæt kontakt med ejeren.
PELS OG PLEJE: Pelsen er middellang og bølget eller lokket
med en temmelig grov struktur over blød, isolerende underuld. En robust og
beskyttende pels, som dog kan samle meget snavs, når hunden opholder sig
udendørs. Fælder temmelig meget, også selvom hunden bliver børstet ofte.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Skalopdrages med
megen omtanke. Den skal socialiseres omhyggeligt og tidligt lære, hvad den må
og ikke må. Træn varieret i korte sekvenser, så hunden ikke keder sig. På grund
af racens jagtlyst kræver indlæring af indkald ekstra opmærksomhed.
OPRINDELSE: Nogle mener, at racen er indført af de
oprindelige ungarske folkeslag, mens andre mener, at den er bragt til
bjergmassivet Karpaterne af koumanerne et hyrdeog nomadefolk af tyrkisk
oprindelse, der kom til Ungarn i 1200-tallet på grund af presset fra
mongolerne. Denne typiske hyrdevagthund er uden tvivl i nær slægt med andre
store, hvide hyrdehunde fra bjergegnene i Mellemog Sydeuropa. Anerkendt som
selvstændig race i 1905, men tæt på udryddelse under og efter 2. Verdenskrig.