Logo

Kuld

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kuld

 

For den racerene hunkat er kuldet det lykkelige resultat af en parring med en omhyggelig udvalgt avlshan, og killingerne, som det består af, repræsenterer måske udfaldet af et tålmodigt forædlingsarbejde. For den hunkat, hvis elskovsliy kun adlyder naturens luner og tilfældighedens love, består kuldet af små bastarder. Disse er ofte meget forskellige og de kan udmærket godt være avlet af forskellige fædre, da en hunkat i løbetid ofte parrer sig med korte mellemrum med alle kvarterets hankatte.

 

Kuldene består gennemsnitlig af 3-5 killinger, men kan let variere mellem 1 og 8. En hunkat, der lever i frihed, har flere kuld om året, og disse kan til sidst blive et sandt mareridt for ejeren, der er nødt til at skille sig af med killingerne, og en belastning for dyret, som udmattes og ender med ikke at kunne føde normalt samtidig med at risikoen for sygdom og tidlig død mangedobles. For avlshunkatte anbefales det, at det første kuld kommer til verden, når de er mellem et og halvandet år gamle. Med hensyn til de følgende er meningerne delte. Nogle mener, at en hunkat, der er bestemt til avl, bør føde en gang om året i tre-fire år, og så holde op med at få killinger; andre anser det for bedst, at avlen foregår med afbrydelser: to kuld lige efter hinanden, efterfulgt af en hvileperiode på atten måneder.

 

Faktisk er der ingen anatomisk begrundelse, der taler til gunst for at anvende den ene metode frem for den anden. Det eneste, der spiller ind, er dyrets helbred og ejerens ønsker. De store kuld (fra 5 til 8 killinger) skaber problemer med diegivningen, for man må ikke glemme, at dette trætter moderen mere end drægtighedsperioden. Den enkleste løsning består i at fjerne overskuddet af killinger.

Udvælgelsen går efter forskellige kriterier: fysiske (man fjerner de mindste og skrøbeligste), morfologiske (dårlig pigmentering hos nogle racekatte), efter køn (efter om opdrætteren har brug for han- eller hunkatte) og selvfølgelig efter eventuelle misdannelser.        

 

Kuld

 

Hvis alle killinger er ved godt helbred, og hvis opdrætteren ønsker at beholde dem, kan han forsøge at skaffe en amme til en del af kuldet. Lykkes dette ikke, kan man tage sin tilflugt til blandet ernæring: kuldet deles i to dele, og hver gruppe mades på skift med flaske. Man kan også opmade nogle killinger, der er skilt fra moderen, udelukkende med flaske. I begge tilfælde er det et voldsomt ekstraarbejde, da det er meget vanskeligt at opfostre killinger kunstigt. Der findes specielle flasker, forsynet med sutter, der ligner hunkattens brystvorter. Killingen har faktisk for vane at sutte, mens den ælter moderens yver med forpoterne, og man bør så vidt muligt fremhjælpe denne refleks. Generelt kan det siges, at man ikke bør kaste sig ud i projekter af denne art, da killingerne ofte er psykisk skadede på grund af den manglende nære kontakt med moderdyret.

 

Se avlsteknik, moderløse killinger, parring.

 

Kuld

 

Kuld

 

Kuld

En kat kan få flere kuld om året varierende i antal fra 1-8 killinger. Gennemsnitskuldet er dog 3-5.

 

Kuld

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.796 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her