Blisgås - Anser albifrons
Mellemstor, grå gås, der kendes på de voksne fugles hvide
blis ved roden af næbbet og de sorte tværbånd på kroppens underside. Fåtallig træk-
og vintergæst fra det nordlige Rusland. Forekommer kun regelmæssigt på et par
lokaliteter på Fyn, samt i Vadehavet, hvor flokke på op til få hundrede kan
iagttages. Andre steder kun enkelte fugle eller småflokke. Søger som andre grå
gæs føde på enge og marker. Yngler under ekstreme arktiske forhold, hvorfor
ungeproduktionen svinger meget fra år til år. Den russiske ynglebestand trækker
til Central- og Vesteuropa for at overvintre, men langt de fleste trækker syd
om Danmark.
Se billedoversigt