En underklasse af Reptilia, undertiden benævnt de »herskende krybdyr« på grund af deres dominans over landfaunaen i mesozoikum. Gruppen omfatter fem ordener: Thecodontia, hvoraf alle andre archosaurer og fugle udvikledes; Saurischia og Ornithischia, der tilsammen omfatter alle dinosaurer; Pterosauria, som valgte at flyve, og Crocodilia.
I en så stor og forskelligartet gruppe er det vanskeligt at udvælge diagnostiske særpræg, men archosaurernes kranium har to åbninger på hver side bag ved øjenhulerne, hvorigennem kæbemusklerne passerer, og deres tænder er anbragt i huler. Tofods-bevægelse er en fremtrædende egenskab hos flere separate udviklingslinier, og et antal former er pansrede. Gruppen var oprindeligt kødædende, men nogle nedstammende linier udviklede tandsæt til planteføde. Archosaurerne opstod i permtiden, nåede deres højdepunkt i mesozoikum og led derefter næsten fuldstændig udryddelse, idet den eneste orden, der har over levet ind i pattedyrenes tidsalder, er Crocodilia.
.............................................................................................................